<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<TEI xmlns="http://www.tei-c.org/ns/1.0" xml:lang="de">
<teiHeader>
  <fileDesc>
    <titleStmt>
      <title type="main">Volks- und Landeskunde des Fürstenthums Reuß j. L.</title>
      <title type="sub">Digitale Edition, S. 58</title>
      <author><persName ref="https://d-nb.info/gnd/119209217">Brückner, Georg</persName> (1800–1881)</author>
      <editor><persName>Tobias Perschl</persName></editor><editor><persName>Markus Gerstmeier</persName></editor><editor><persName>Malte Rehbein</persName></editor>
      <respStmt><resp>Automatische Transkription und Entitätenerkennung</resp><name>Google Gemini 3 Flash (2026)</name></respStmt>
      <respStmt><resp>Layout-Korrektur, Register, Auswertungen, Edition</resp><persName>Tobias Perschl</persName><persName>Markus Gerstmeier</persName><persName>Malte Rehbein</persName><name>Claude (Anthropic)</name></respStmt>
    </titleStmt>
    <editionStmt><edition n="1.1">Version 1.1, <date when="2026-10-02">2026-10-02</date></edition></editionStmt>
    <publicationStmt>
      <publisher>Lehrstuhl für Computational Humanities, Universität Passau</publisher>
      <date when="2026-10-02">2026</date>
      <availability><licence target="https://creativecommons.org/licenses/by/4.0/">CC BY 4.0 (Transkription, Annotation, Daten). Faksimiles: Bayerische Staatsbibliothek München, NoC-NC 1.0.</licence></availability>
    </publicationStmt>
    <sourceDesc>
      <bibl type="original">
        <author>Brückner, Georg</author>
        <title>Volks- und Landeskunde des Fürstenthums Reuß j. L. Im Auftrage des regierenden Landesfürsten verfaßt</title>
        <pubPlace>Gera</pubPlace><publisher>Köhler</publisher><date when="1870">1870</date>
        <extent>VIII, 840 S.</extent>
        <idno type="URN">urn:nbn:de:bvb:12-bsb11005578-4</idno>
        <idno type="BSB">bsb11005578</idno>
        <idno type="shelfmark">München, Bayerische Staatsbibliothek, Germ.sp. 78 ld</idno>
      </bibl>
    </sourceDesc>
  </fileDesc>
  <encodingDesc>
    <projectDesc><p>Digitale Edition auf Grundlage einer automatischen Transkription des BSB-Digitalisats (Gemini 3 Flash, 2026), regelbasiert korrigiert und strukturiert; Register durch KI-Agenten bereinigt und mit Normdaten verknüpft.</p></projectDesc>
    <editorialDecl>
      <normalization><p>Historische Schreibung beibehalten; Umlaute modern (ä, ö, ü statt e-Superskript); langes s als s; Ligaturen aufgelöst.</p></normalization>
      <hyphenation eol="none"><p>Silbentrennung am Zeilenende aufgelöst; am Seitenende erhaltene Trennungen sind über das Seitenende hinweg in einem Absatz zusammengeführt.</p></hyphenation>
      <correction><p>Layoutfehler der automatischen Erkennung (Tabellenköpfe, Bogensignaturen, Trennstriche) sind regelbasiert korrigiert und je Seite protokolliert. Inhaltliche Druckfehler sind nicht korrigiert.</p></correction>
    </editorialDecl>
  </encodingDesc>
  <profileDesc><langUsage><language ident="de">Deutsch (1870)</language></langUsage></profileDesc>
  <revisionDesc><change when="2026-10-02">Version 1.1</change></revisionDesc>
</teiHeader>
<facsimile><surface xml:id="f0070" n="58" ulx="0" uly="0" lrx="1620" lry="2697"><graphic url="https://api.digitale-sammlungen.de/iiif/image/v2/bsb11005578_00070/full/full/0/default.jpg" mimeType="image/jpeg"/><zone xml:id="f0070-b1" type="block" ulx="214" uly="224" lrx="1560" lry="397"/><zone xml:id="f0070-b2" type="block" ulx="214" uly="429" lrx="1552" lry="1112"/><zone xml:id="f0070-b3" type="block" ulx="209" uly="1124" lrx="1557" lry="1254"/><zone xml:id="f0070-b4" type="block" ulx="206" uly="1253" lrx="1558" lry="2409"/><zone xml:id="f0070-l1" type="line" n="1" ulx="214" uly="224" lrx="1560" lry="267"/><zone xml:id="f0070-l2" type="line" n="2" ulx="214" uly="268" lrx="1558" lry="311"/><zone xml:id="f0070-l3" type="line" n="3" ulx="217" uly="310" lrx="1557" lry="353"/><zone xml:id="f0070-l4" type="line" n="4" ulx="215" uly="354" lrx="728" lry="397"/><zone xml:id="f0070-l5" type="line" n="5" ulx="482" uly="429" lrx="668" lry="472"/><zone xml:id="f0070-l6" type="line" n="6" ulx="1149" uly="432" lrx="1329" lry="475"/><zone xml:id="f0070-l7" type="line" n="7" ulx="1206" uly="512" lrx="1498" lry="552"/><zone xml:id="f0070-l8" type="line" n="8" ulx="1206" uly="552" lrx="1480" lry="595"/><zone xml:id="f0070-l9" type="line" n="9" ulx="214" uly="595" lrx="680" lry="638"/><zone xml:id="f0070-l10" type="line" n="10" ulx="1204" uly="852" lrx="1350" lry="895"/><zone xml:id="f0070-l11" type="line" n="11" ulx="1204" uly="895" lrx="1437" lry="938"/><zone xml:id="f0070-l12" type="line" n="12" ulx="1212" uly="941" lrx="1431" lry="984"/><zone xml:id="f0070-l13" type="line" n="13" ulx="214" uly="980" lrx="725" lry="1023"/><zone xml:id="f0070-l14" type="line" n="14" ulx="218" uly="1023" lrx="738" lry="1066"/><zone xml:id="f0070-l15" type="line" n="15" ulx="954" uly="1024" lrx="1552" lry="1067"/><zone xml:id="f0070-l16" type="line" n="16" ulx="217" uly="1068" lrx="740" lry="1111"/><zone xml:id="f0070-l17" type="line" n="17" ulx="292" uly="1124" lrx="1557" lry="1167"/><zone xml:id="f0070-l18" type="line" n="18" ulx="211" uly="1168" lrx="1557" lry="1211"/><zone xml:id="f0070-l19" type="line" n="19" ulx="209" uly="1213" lrx="1554" lry="1254"/><zone xml:id="f0070-l20" type="line" n="20" ulx="296" uly="1253" lrx="1558" lry="1296"/><zone xml:id="f0070-l21" type="line" n="21" ulx="211" uly="1296" lrx="1557" lry="1339"/><zone xml:id="f0070-l22" type="line" n="22" ulx="211" uly="1344" lrx="1555" lry="1383"/><zone xml:id="f0070-l23" type="line" n="23" ulx="209" uly="1380" lrx="1557" lry="1423"/><zone xml:id="f0070-l24" type="line" n="24" ulx="211" uly="1424" lrx="1555" lry="1467"/><zone xml:id="f0070-l25" type="line" n="25" ulx="209" uly="1467" lrx="1555" lry="1510"/><zone xml:id="f0070-l26" type="line" n="26" ulx="208" uly="1513" lrx="1555" lry="1553"/><zone xml:id="f0070-l27" type="line" n="27" ulx="209" uly="1553" lrx="1554" lry="1596"/><zone xml:id="f0070-l28" type="line" n="28" ulx="209" uly="1597" lrx="1552" lry="1638"/><zone xml:id="f0070-l29" type="line" n="29" ulx="208" uly="1637" lrx="1555" lry="1680"/><zone xml:id="f0070-l30" type="line" n="30" ulx="209" uly="1681" lrx="1555" lry="1724"/><zone xml:id="f0070-l31" type="line" n="31" ulx="208" uly="1724" lrx="1554" lry="1767"/><zone xml:id="f0070-l32" type="line" n="32" ulx="206" uly="1767" lrx="1554" lry="1810"/><zone xml:id="f0070-l33" type="line" n="33" ulx="208" uly="1809" lrx="1555" lry="1852"/><zone xml:id="f0070-l34" type="line" n="34" ulx="206" uly="1852" lrx="1555" lry="1895"/><zone xml:id="f0070-l35" type="line" n="35" ulx="206" uly="1894" lrx="1554" lry="1937"/><zone xml:id="f0070-l36" type="line" n="36" ulx="209" uly="1937" lrx="1555" lry="1980"/><zone xml:id="f0070-l37" type="line" n="37" ulx="208" uly="1980" lrx="1554" lry="2023"/><zone xml:id="f0070-l38" type="line" n="38" ulx="208" uly="2023" lrx="1552" lry="2066"/><zone xml:id="f0070-l39" type="line" n="39" ulx="206" uly="2065" lrx="1552" lry="2108"/><zone xml:id="f0070-l40" type="line" n="40" ulx="206" uly="2109" lrx="1554" lry="2152"/><zone xml:id="f0070-l41" type="line" n="41" ulx="208" uly="2154" lrx="1554" lry="2196"/><zone xml:id="f0070-l42" type="line" n="42" ulx="206" uly="2195" lrx="1554" lry="2237"/><zone xml:id="f0070-l43" type="line" n="43" ulx="206" uly="2236" lrx="1554" lry="2279"/><zone xml:id="f0070-l44" type="line" n="44" ulx="209" uly="2281" lrx="1552" lry="2324"/><zone xml:id="f0070-l45" type="line" n="45" ulx="206" uly="2321" lrx="1552" lry="2364"/><zone xml:id="f0070-l46" type="line" n="46" ulx="208" uly="2366" lrx="1551" lry="2409"/></surface></facsimile>
<text><body><div type="page" n="58"><pb n="58" facs="#f0070"/>
<fw type="header" place="top">I. Die Natur des Landes.</fw>
<p xml:id="p58-b1"><lb n="1" facs="#f0070-l1"/>Angaben über <placeName ref="#place-stelzen">Stelzen</placeName> und <placeName ref="#place-grumbach">Grumbach</placeName> beruhen auf pfarramtlichen Mittheilungen, <lb n="2" facs="#f0070-l2"/>die über <placeName ref="#place-saalburg">Saalburg</placeName> und <placeName ref="#place-lobenstein">Lobenstein</placeName> auf Beobachtungen dort von <persName ref="#person-bassler">Dr. Baßler</persName>, <lb n="3" facs="#f0070-l3"/>hier von <persName ref="#person-g-kuehn">G. Kühn</persName>; jene enthalten schlechthin blos das Jahresmittel, diese da<lb n="4" break="no" facs="#f0070-l4"/>gegen folgende Monatsmittel:</p>
<table xml:id="p58-b2" facs="#f0070-b2" rows="15" cols="4"><row role="label"><cell role="label"></cell><cell role="label"><placeName ref="#place-lobenstein">Lobenstein</placeName>.</cell><cell role="label"><placeName ref="#place-saalburg">Saalburg</placeName>.</cell><cell role="label"></cell></row><row><cell>1863</cell><cell></cell><cell>2,42</cell><cell>December 1864.</cell></row><row><cell>Januar</cell><cell>1,30</cell><cell>1,78</cell><cell>Januar 1865.</cell></row><row><cell>Februar</cell><cell>1,27</cell><cell>-0,74</cell><cell>Februar "</cell></row><row><cell>März</cell><cell>3,51</cell><cell>1,50</cell><cell>März "</cell></row><row><cell>April</cell><cell>6,19</cell><cell>6,82</cell><cell>April "</cell></row><row><cell>Mai</cell><cell>9,77</cell><cell>13,22</cell><cell>Mai "</cell></row><row><cell>Juni</cell><cell>12,32</cell><cell>10,81</cell><cell>Juni "</cell></row><row><cell>Juli</cell><cell>12,32</cell><cell>16,85</cell><cell>Juli "</cell></row><row><cell>August</cell><cell>14,00</cell><cell>13,45</cell><cell>August "</cell></row><row><cell>September</cell><cell>10,00</cell><cell>12,36</cell><cell>September "</cell></row><row><cell>October</cell><cell>7,98</cell><cell>8,21</cell><cell>October "</cell></row><row><cell>November</cell><cell>3,17</cell><cell>5,25</cell><cell>November "</cell></row><row><cell>December</cell><cell>1,00</cell><cell>Maxim. 25,0°</cell><cell>Minimum —17,20°.</cell></row><row><cell>Jahresmittel</cell><cell>6,90</cell><cell>7,66</cell><cell></cell></row></table>
<p xml:id="p58-b3"><lb n="17" facs="#f0070-l17"/>Offenbar sind diese Temperaturangaben, wie selbst die von <placeName ref="#place-rothenacker">Rothenacker</placeName> <lb n="18" facs="#f0070-l18"/>und von <placeName ref="#place-schleiz">Schleiz</placeName> im Vergleich mit den Angaben von <placeName ref="#place-ziegenrueck">Ziegenrück</placeName> und <placeName ref="#place-hohenleuben">Hohenleuben</placeName> <lb n="19" facs="#f0070-l19"/>und in Beziehung auf die Vegetationsverhältnisse dieser Orte zu hoch liegend.</p>
<p xml:id="p58-b4"><lb n="20" facs="#f0070-l20"/>Nimmt man <placeName ref="#place-pohlitz">Pohlitz</placeName> 0,02° wärmer als <placeName ref="#place-gera">Gera</placeName> und <placeName ref="#place-karolinenfield">Karolinenfeld</placeName> bei <lb n="21" facs="#f0070-l21"/><placeName ref="#place-grumbach">Grumbach</placeName> mindestens um 0,34° kälter an als die 632' tiefer liegende <placeName ref="#place-hof">Stadt <lb n="22" facs="#f0070-l22"/>Hof</placeName>, die eine mittlere Jahrestemperatur von 5,34° hat, so kann als sicher gelten, <lb n="23" facs="#f0070-l23"/>daß das Land sich von 7° bis 5° Erwärmung erhebt. Zwischen diesen beiden <lb n="24" facs="#f0070-l24"/>Wärmegraden liegen nun im Fürstenthume die verschiedenen Stufen der <name type="organism" ref="#organism-flora">Flora</name> <lb n="25" facs="#f0070-l25"/>und <name type="organism" ref="#organism-fauna">Fauna</name> und des menschlichen Wohnens und Wirthschaftens. Demnach <lb n="26" facs="#f0070-l26"/>beginnt das Land nahe an der Nordgrenze der <rs type="concept" ref="#concept-weinzone">Weinzone</rs> und steigt längs der <lb n="27" facs="#f0070-l27"/><name type="organism" ref="#organism-buche">Buchen=</name> und <name type="organism" ref="#organism-fichte">Fichten=</name>, der <name type="organism" ref="#organism-roggen">Korn=</name> und <rs type="concept" ref="#concept-haferzone">Haferzone</rs> hinan. Zwar ist im Mittel<lb n="28" break="no" facs="#f0070-l28"/>alter und noch bis zum 30jährigen Kriege im Unterlande und selbst im Ober<lb n="29" break="no" facs="#f0070-l29"/>lande <rs type="concept" ref="#concept-wein">Wein</rs> gebaut worden, weshalb die Alterthumsforschung nicht jeden hier <lb n="30" facs="#f0070-l30"/>vorkommenden Weinberg in Hainberg oder Weihberg umwandeln darf; indeß <lb n="31" facs="#f0070-l31"/>der im Lande gepflanzte <name type="organism" ref="#organism-weinrebe">Weinstock</name> war bei aller Pflege höchstens alle 7 Jahre <lb n="32" facs="#f0070-l32"/>einmal tragbar und lieferte in diesem Falle mehr <rs type="concept" ref="#concept-wein">Wein</rs>essig als durchgesonnten <lb n="33" facs="#f0070-l33"/>Wein. Eben darum wurde auch im Jahre 1647 der Acker <rs type="concept" ref="#concept-weinberg">Weinberg</rs> im <lb n="34" facs="#f0070-l34"/><name type="nature" ref="#nature-elsterthal">Elsterthal</name> nur zu 8 gl. Nutzung angeschlagen und die herrschaftlichen Weinberge <lb n="35" facs="#f0070-l35"/>des <placeName ref="#place-osterstein">Ostersteins</placeName> (der <placeName ref="#place-schlossweinberg">Schloßweinberg</placeName> mit 5 5/8, der <placeName ref="#place-tinzer-weinberg">tinzer Weinberg</placeName> mit 3 7/8 und <lb n="36" facs="#f0070-l36"/>der <placeName ref="#place-langenberg">Langenberger</placeName> mit 4 1/4 Acker) gaben bloß ca. 5 Gulden Ertrag. Wie fast <lb n="37" facs="#f0070-l37"/>überall in <placeName ref="#place-thueringen">Thüringen</placeName>, so wich auch hier nach dem 30jährigen Kriege der <lb n="38" facs="#f0070-l38"/>Weinbau dem mehr lohnenden Körnerbau. Die <name type="organism" ref="#organism-eiche">Eiche</name> und die edlen <name type="organism" ref="#organism-obst">Obstarten</name>, <lb n="39" facs="#f0070-l39"/>die zarten <name type="organism" ref="#organism-gemuese">Gemüse=</name> und <name type="organism" ref="#organism-zierpflanze">Gartenblumen</name>, der <name type="organism" ref="#organism-weizen">Weizen</name> und die <name type="organism" ref="#organism-gerste">Gerste</name> gedeihen,<lb n="40" facs="#f0070-l40"/> weil sie 6° bis 12° mittlere <rs type="concept" ref="#concept-waerme">Sommerwärme</rs> nöthig haben, gewinnreich nur <lb n="41" facs="#f0070-l41"/>im Unterlande und auf den unteren Stufen des Oberlandes. Selbst schon <lb n="42" facs="#f0070-l42"/>im Unterlande dulden die höheren Gegenden, namentlich diejenigen, auf denen <lb n="43" facs="#f0070-l43"/>die <rs type="concept" ref="#concept-sturm">Stürme</rs> durch die jüngsten <rs type="concept" ref="#concept-rodung">Entholzungen</rs> freien Zugang haben und den <lb n="44" facs="#f0070-l44"/>Boden rasch austrocknen und erkälten, höchstens das Gedeihen des <name type="organism" ref="#organism-obst">Kernobstes</name>, <lb n="45" facs="#f0070-l45"/>selten das der <name type="organism" ref="#organism-kirsche">Kirschen</name> und <name type="organism" ref="#organism-pflaume">Pflaumen</name>, während umgekehrt dem welschen Nuß<lb n="46" break="no" facs="#f0070-l46"/>baum das Klima der mittleren Berggehänge besser zusagt als das der Thäler,</p>
</div></body></text>
<standOff>
<listPlace>
<place xml:id="place-gera"><placeName>Gera</placeName><desc>Stadt</desc><location><geo>50.88029 12.08187</geo></location><idno type="GeoNames">https://www.geonames.org/2921232</idno><idno type="Wikidata">https://www.wikidata.org/entity/Q3750</idno></place>
<place xml:id="place-grumbach"><placeName>Grumbach</placeName><desc>Dorf</desc><location><geo>50.42997 11.49899</geo></location><idno type="GeoNames">https://www.geonames.org/2914542</idno></place>
<place xml:id="place-hof"><placeName>Hof</placeName><desc>Stadt</desc><location><geo>50.31297 11.91261</geo></location><idno type="GeoNames">https://www.geonames.org/2902768</idno><idno type="Wikidata">https://www.wikidata.org/entity/Q6938</idno></place>
<place xml:id="place-hohenleuben"><placeName>Hohenleuben</placeName><desc>Marktflecken</desc><location><geo>50.71128 12.05427</geo></location><idno type="GeoNames">https://www.geonames.org/2901634</idno><idno type="Wikidata">https://www.wikidata.org/entity/Q526430</idno></place>
<place xml:id="place-karolinenfield"><placeName>Karolinenfield</placeName><desc>Kammergut</desc><location><geo>50.54828 11.67592</geo></location><idno type="GeoNames">https://www.geonames.org/2892737</idno></place>
<place xml:id="place-langenberg"><placeName>Langenberg</placeName><placeName type="modern">Gera-Langenberg</placeName><desc>Dorf</desc><location><geo>50.92163 12.05707</geo></location><idno type="GeoNames">https://www.geonames.org/2881168</idno></place>
<place xml:id="place-lobenstein"><placeName>Lobenstein</placeName><placeName type="modern">Bad Lobenstein</placeName><desc>Stadt</desc><location><geo>50.45223 11.6393</geo></location><idno type="GeoNames">https://www.geonames.org/2876721</idno><idno type="Wikidata">https://www.wikidata.org/entity/Q505656</idno></place>
<place xml:id="place-osterstein"><placeName>Osterstein</placeName><desc>Schloß</desc><location><geo>50.88333 12.06667</geo></location><idno type="GeoNames">https://www.geonames.org/2856372</idno></place>
<place xml:id="place-pohlitz"><placeName>Pohlitz</placeName><desc>Dorf</desc><location><geo>50.93905 12.02525</geo></location><idno type="GeoNames">https://www.geonames.org/2852971</idno></place>
<place xml:id="place-rothenacker"><placeName>Rothenacker</placeName><desc>Dorf</desc><location><geo>50.45942 11.9068</geo></location><idno type="GeoNames">https://www.geonames.org/2844154</idno></place>
<place xml:id="place-saalburg"><placeName>Saalburg</placeName><placeName type="modern">Saalburg-Ebersdorf</placeName><desc>Stadt</desc><location><geo>50.50241 11.73176</geo></location><idno type="GeoNames">https://www.geonames.org/2842706</idno><idno type="Wikidata">https://www.wikidata.org/entity/Q518398</idno></place>
<place xml:id="place-schleiz"><placeName>Schleiz</placeName><desc>Stadt</desc><location><geo>50.57866 11.81024</geo></location><idno type="GeoNames">https://www.geonames.org/2838673</idno><idno type="Wikidata">https://www.wikidata.org/entity/Q32285667</idno></place>
<place xml:id="place-schlossweinberg"><placeName>Schloßweinberg</placeName><desc>Flur</desc></place>
<place xml:id="place-stelzen"><placeName>Stelzen</placeName><desc>Dorf</desc><location><geo>50.4867 11.94502</geo></location><idno type="GeoNames">https://www.geonames.org/2827534</idno></place>
<place xml:id="place-thueringen"><placeName>Thüringen</placeName><desc>Region</desc><location><geo>50.91667 11.0</geo></location><idno type="GeoNames">https://www.geonames.org/2822542</idno><idno type="Wikidata">https://www.wikidata.org/entity/Q1205</idno></place>
<place xml:id="place-tinzer-weinberg"><placeName>Tinzer Weinberg</placeName><desc>Flur</desc></place>
<place xml:id="place-ziegenrueck"><placeName>Ziegenrück</placeName><desc>Stadt</desc><location><geo>50.60754 11.64983</geo></location><idno type="GeoNames">https://www.geonames.org/2804368</idno><idno type="Wikidata">https://www.wikidata.org/entity/Q33728827</idno></place>
<place xml:id="nature-elsterthal" type="nature"><placeName>Elsterthal</placeName><placeName type="modern">Elstertal</placeName><desc>Tal</desc><location><geo>50.85 12.08333</geo></location><idno type="GeoNames">https://www.geonames.org/2930683</idno></place>
</listPlace>
<listPerson>
<person xml:id="person-bassler"><persName>Baßler</persName><note>Dr.; Beobachtungen in Saalburg (S. 58)</note></person>
<person xml:id="person-g-kuehn"><persName>G. Kühn</persName><note>Wetterbeobachtungen in Lobenstein (S. 58)</note></person>
</listPerson>
<listObject type="organism">
<object xml:id="organism-buche"><objectIdentifier><objectName>Buche</objectName><objectName type="scientific">Fagus sylvatica</objectName><objectName xml:lang="en">beech</objectName><idno type="GBIF">https://www.gbif.org/species/2882316</idno></objectIdentifier></object>
<object xml:id="organism-eiche"><objectIdentifier><objectName>Eiche</objectName><objectName type="scientific">Quercus</objectName><objectName xml:lang="en">oak</objectName><idno type="GBIF">https://www.gbif.org/species/2877951</idno></objectIdentifier></object>
<object xml:id="organism-fauna"><objectIdentifier><objectName>Fauna</objectName><objectName xml:lang="en">fauna</objectName></objectIdentifier></object>
<object xml:id="organism-fichte"><objectIdentifier><objectName>Fichte</objectName><objectName type="scientific">Picea abies</objectName><objectName xml:lang="en">Norway spruce</objectName><idno type="GBIF">https://www.gbif.org/species/5284884</idno></objectIdentifier></object>
<object xml:id="organism-flora"><objectIdentifier><objectName>Flora</objectName><objectName xml:lang="en">flora</objectName></objectIdentifier></object>
<object xml:id="organism-gemuese"><objectIdentifier><objectName>Gemüse</objectName><objectName xml:lang="en">vegetables</objectName></objectIdentifier></object>
<object xml:id="organism-gerste"><objectIdentifier><objectName>Gerste</objectName><objectName type="scientific">Hordeum vulgare</objectName><objectName xml:lang="en">barley</objectName><idno type="GBIF">https://www.gbif.org/species/2706056</idno></objectIdentifier></object>
<object xml:id="organism-kirsche"><objectIdentifier><objectName>Kirsche</objectName><objectName type="scientific">Prunus</objectName><objectName xml:lang="en">cherry</objectName><idno type="GBIF">https://www.gbif.org/species/3020559</idno></objectIdentifier></object>
<object xml:id="organism-obst"><objectIdentifier><objectName>Obst</objectName><objectName xml:lang="en">fruit</objectName></objectIdentifier></object>
<object xml:id="organism-pflaume"><objectIdentifier><objectName>Pflaume</objectName><objectName type="scientific">Prunus domestica</objectName><objectName xml:lang="en">plum</objectName><idno type="GBIF">https://www.gbif.org/species/7931731</idno></objectIdentifier></object>
<object xml:id="organism-roggen"><objectIdentifier><objectName>Roggen</objectName><objectName type="scientific">Secale cereale</objectName><objectName xml:lang="en">rye</objectName><idno type="GBIF">https://www.gbif.org/species/2705966</idno></objectIdentifier></object>
<object xml:id="organism-weinrebe"><objectIdentifier><objectName>Weinrebe</objectName><objectName type="scientific">Vitis vinifera</objectName><objectName xml:lang="en">grape vine</objectName><idno type="GBIF">https://www.gbif.org/species/5372392</idno></objectIdentifier></object>
<object xml:id="organism-weizen"><objectIdentifier><objectName>Weizen</objectName><objectName type="scientific">Triticum aestivum</objectName><objectName xml:lang="en">wheat</objectName><idno type="GBIF">https://www.gbif.org/species/7795888</idno></objectIdentifier></object>
<object xml:id="organism-zierpflanze"><objectIdentifier><objectName>Zierpflanze</objectName><objectName xml:lang="en">ornamental plants</objectName></objectIdentifier></object>
</listObject>
<listObject type="concept">
<object xml:id="concept-haferzone"><objectIdentifier><objectName>Haferzone</objectName><objectName xml:lang="en">oat zone (altitude zone of oat growing)</objectName></objectIdentifier></object>
<object xml:id="concept-rodung"><objectIdentifier><objectName>Rodung</objectName><objectName xml:lang="en">clearing, deforestation, clear-felling</objectName></objectIdentifier></object>
<object xml:id="concept-sturm"><objectIdentifier><objectName>Sturm</objectName><objectName xml:lang="en">storm</objectName></objectIdentifier></object>
<object xml:id="concept-waerme"><objectIdentifier><objectName>Wärme</objectName><objectName xml:lang="en">warmth, heat</objectName></objectIdentifier></object>
<object xml:id="concept-wein"><objectIdentifier><objectName>Wein</objectName><objectName xml:lang="en">wine</objectName></objectIdentifier></object>
<object xml:id="concept-weinberg"><objectIdentifier><objectName>Weinberg</objectName><objectName xml:lang="en">vineyard</objectName></objectIdentifier></object>
<object xml:id="concept-weinzone"><objectIdentifier><objectName>Weinzone</objectName><objectName xml:lang="en">wine zone (altitude zone of viticulture)</objectName></objectIdentifier></object>
</listObject>
</standOff>
</TEI>
